Tilbage til Alle begivenheder

ABSOLUT ELSE


  • Nørregaards Teater 19 Filosofgangen Odense, 5000 Denmark (kort)

FRA  9 – 12 år / 2. - 6. klasse
VARIGHED 50 minutter
SCENE Centrum, Filosofgangen 19
AF Sjællands Teater


MAJ 2027

Centrum
Tirsdag d. 11. kl. 10:00 & 12:00
Onsdag d. 12. kl. 10:00 & 12:00
Torsdag d. 13. kl. 10:00 & 12:00
Fredag d. 14. kl. 10:00 & 12:00
Lørdag d. 15. kl. 11:00

 

Else Marie Pade er et vidunderbarn, når hun sætter sig ved klaveret. Hun har mere end bare gehør. Else har absolut gehør! Men som oftest ligger lille Else syg i sengen. Når den usynlige veninde Ilse ikke holder hende med selskab, forsvinder Else ind i lydenes musiske univers. Else kan høre rytmer og musik i alle lyde. Og hun kan høre alt. Selv lyden af stjernerne.

Livet igennem finder Else i musikken sin tro følgesvend - og sit tilflugtssted. Hendes helle. Især da hun som ung modstandskvinde bliver arresteret af nazisterne og sendt i Frøslevlejren. Her skriver hun sine allerførste kompositioner.

Efter krigen gør Else, som man skal. Hun bliver klassisk uddannet ved det fine musikkonservatorium som pianist og komponist. Men det keder hende. Hun vil hellere skabe musik, hørebilleder og hele lydlandskaber af helt almindelige lyde fra hverdagen, der ikke kræver fine musikinstrumenter. Elses musik er helt ny og elektronisk og bliver kaldt avantgarde af de mange, som ikke forstår den.

ABSOLUT ELSE er en ny forestilling for de 9-12-årige om at turde være tro mod sig selv – ved at insistere på at dyrke de interesser og det talent, man faktisk har, også når alle andre synes, at det lyder helt skørt!

Det er fortællingen om den spændende danske pioner, Else Marie Pade, der som ’den elektroniske musiks bedstemor’ er både anerkendt og verdenskendt – men alligevel ukendt for mange af os.

 

MEDVIRKENDE
Conny Thur
Celeste Faurschou
Laura de Boer

INSTRUKTØR
Robert Parr

DRAMATIKER
Sille Jensen
Anja Hirtz

SCENOGRAF
Gitte Baastrup

KOMPONIST
Sven Dam Meinild

TEKNIKER
Nicolai Lorentzen

Forrige
Forrige
11. maj

DEN SULTNE LARVE ALDRIGMÆT

Næste
Næste
24. maj

HVAD KAN DEN – OG HVAD SKAL DEN?