Tilbage til Alle begivenheder

BABEL BABEL BABEL



VARIGHED 60 minutter 
SCENE Den Fynske Opera 
AF Nordisk Teaterlaboratorium 
FAG tysk, dansk, historie, musik, samfundsfag, religion, drama 
GENRE musikdramatik


JANUAR 2026 
 
Tirs 13. kl. 19.30 
Ons 14. kl. 19.30

 

BABEL BABEL BABEL tager dig med på en musikalsk rejse gennem kærlighedens vanskelige væsen og livets almindeligheder, gennem krig, nationalisme og frihedstrang. 

Kabareten er en musikalsk og grotesk fortælling om den faldne og forrykte engel Babylon, som i sin babyloniske blanding af sprog, forsøger at hitte rede på menneskenes verden. Englen taler med sig selv, med himlen og med publikum og langsomt drages vi stadig dybere ind i kærlighedens og livets afkroge med både lethed og alvor, ironi og lidenskab. 

Kabareten er bygget op omkring musik og sange fra 30’erne og 40’erne af blandt andre P.H., Edith Piaf, Brecht, Balz, Weil og Holländer m.fl. 

BABEL BABEL BABEL er en genopsætning af ‘Nattens Babylon’ i en ny bearbejdning og med ny akkompagnatør Martin Damgaard. Søs Banke turnerede fra 2004 til 2014 med ‘Nattens Babylon’ sammen med musikerne Torben Lassen og Nikolai Seidelin under navnet ‘Babylon Trio’. Den daværende kabaret var en udløber af kabareten ‘Liebe ist Kein Geheimniss’ som blev til i et samarbejde mellem Søs Banke og Zimmer Theater i Tübingen i Sydtyskland i 2002, hvor den blev spillet første gang med en anden musikalsk besætning. 

“Timing er alt i kabaret, og Søs Bankes djævelskab af en engel er eminent; bedst som vi svømmer væk i romantisk kærlighed mellem grevinden og hendes tjener, flår hun sit publikum ned på jorden igen.” 
Dansk presse: URBAN

“Søs Banke er en fascinerende, scenisk begavelse. Hun har en praktfull stemme som virkelig bærer over et stort område.” 
Norsk presse: GJENGANGEREN

 

Medvirkende 
Søs Banke 

Medvirkende musiker 
Martin Damgaard 

Fotograf 
Amanda Appel

Forrige
Forrige
7. januar

LOL - Laughing Out Lonely

Næste
Næste
20. januar

Sangen om Oda og Anton