Tilbage til Alle begivenheder

BAD GUY



VARIGHED 70 minutter 
SCENE Teater Momentum 
AF Teater Katapult 
FAG samfundsfag, psykologi, filosofi, religion, mediefag, drama 
GENRE taleteater, monolog


MAJ 2026 

Man 11. kl. 19.30 
Tirs 12. kl. 19.30 

 

Om maskulinitet og kriser.

Johannes hacker sin journal, hvor det fremgår, at CKI ikke mener, at han fremstår maskulin nok, og nægter ham den hormonbehandling, han så inderligt ønsker. Bare de kunne mærke det, han mærker. Bare de kunne se ham vippe på perronens kant, mens s-togene suser forbi, men i stedet er tredje verdenskrig på vej og han har det forkerte køn. Det går fandme godt ... 

En dag dukker en chatboks op fra afsenderen ‘Mephisto’. Den ukendte tilbyder sin hjælp, den eneste betingelse er, at Johannes skal lade ham “trænge ind i sig.” Forvirret og desperat indvilliger han, og snart tager hans liv en drastisk drejning. Han får det bedre, depressionen letter, men glædesrusen forvandler sig til noget foruroligende. En fascination af det kompromisløse. Det mørke. Lysten til at sætte hårdt mod hårdt. 

En dag dukker en pakke op ved hans hoveddør. Den indeholder et våben. 

 
I BAD GUY kolliderer kriser på det personlige, nationale og globale plan. Følg Johannes’ indre kamp, og mærk hvordan den maskuline verdens konflikter afspejler sig i os alle. BAD GUY er også en forestilling, der kritisk belyser nationalstaters rolle i det globale samfund og den stigende militarisering, som også Europa har oplevet siden Ruslands invasion af Ukraine. 

 

Medvirkende 
Line Bie Rosenstjerne

Instruktør 
Isabelle Reynaud 

Manuskriftforfatter 
Aleksa Okanovic 

Scenograf 
Aleksandra Lewoń 

Lys- og lyddesigner 
Jens Mønsted 

Komponist 
Jens Mønsted 

Dramaturg 
Sarah-Kamille Amininejad Koushki Teib 

Fotograf 
Jens Peter Engedal 

Forrige
Forrige
5. maj

KVINDE KEND DIN KROP

Næste
Næste
19. maj

SIMILI