VARIGHED ca. 75 minutter
SCENE Teater Momentum + byrummet
AF Teater Momentum & H.C Andersens Festivals
FAG Dansk, kreativ skrivning, psykologi
GENRE Interaktiv lydforestilling, litterær dramatik
AUGUST 2026
Tors d. 13. kl. 10.00 & 13.00
Fre d. 14. kl. 10.00 & 13.00
DEN SULTNE FORFATTER er en interaktiv forestilling om fantasi og sult – som vilkår, drift og drivkraft. På Teater Momentum træder publikum ind i en sanselig fortælling med høretelefoner på og bliver selv en del af handlingen gennem små, kollektive øvelser, der aktiverer krop, fantasi og refleksion.
Med afsæt i romanen, Sult, af Knut Hamsun møder vi unge forfattere, der forsøger at rumme verden gennem sproget. Sulten er ikke kun fysisk – den er eksistentiel. Den skærper sanserne, forvrænger virkeligheden og presser ordene frem.
Forestillingen er skrevet af Anne Katrine Bagai, der beskriver værket som
“en slags sultens og forfatterens topmøde på tværs af tid. For selvom det er 136 år siden, Knut Hamsun skrev Sult, er der én væsentlig ting, der ikke har forandret sig: Vi er alle født med en rumlende mave og sanser, der kan løbe løbsk.”
Til sidst føres fortællingen ud i byrummet, hvor publikum selv overtager stemmen og skriver videre.
Den Sultne Forfatter er skabt med støtte fra Region Syddanmark og i samarbejde med H.C Andersens Festivals.
SKUESPILLER
Jeppe Sand
FORFATTER
Anne Katrine Bagai
LYDDESIGNER
Palle Nortlev
KUNSTNERISK LEDELSE
Jeppe Sand

