
VARIGHED 75 minutter
SCENE Teater Momentum
AF Teater Momentum
FAG samfundsfag, sundhedsfag, psykologi
GENRE ny dansk dramatik
MARTS 2026
Tors. 12. kl. 13.00
Man 16. kl. 13.00
Tirs 17. kl. 13.00
Ons 18. kl. 13.00
Tors 19. kl. 13.00
“En ting er sikkert: Vi bliver alle syge, og vi vil alle en dag have brug for hjælp.”
THE CARETAKER er en forestilling, der undersøger, hvad der sker med omsorg i et sundhedsvæsen, der både tager hånd om dig og svigter dig på samme tid. Et system i krise.
Hvordan ændrer omsorgen sig i takt med afviklingen af den nære menneskelige relation, måske endda skiftet ud med nye teknologiske muligheder? Og hvad sker der med kroppen i denne proces? Hvilke erfaringer sætter sig fast, når ingen i systemet har tid nok?
I forestillingen bæres vi gennem en fortælling om vores partnerskab med dette system. Langsomt lulles publikum ind i The Caretakers univers: The Caretaker er venlig, rar, tillidsvækkende. Hun er en nostalgisk spejling af alt det, vi ønsker at møde i sundhedssektoren. Men noget er også i forandring. Hun “glitcher”, sprækker, lækker, bløder ...
Gennem interviews med sundhedsfagligt personale og selvbiografisk materiale har instruktør, dramatiker og scenograf skabt en forestilling, der dyrker det komplekse, voldsomme og sårbare. For arbejdet med omsorg er aldrig ensidigt, om du er fagperson, pårørende eller syg.
Medvirkende
Mette Gregersen
Noam Boaz Feldman Lewerissa
Instruktør
Katrine Elise Leth Nielsen
Dramatiker
Sonja Ferdinand
Scenograf
Freya Sif Hestnes
Lyddesigner
Jesper Thestrup
Lysdesigner
Laura Edlefsen
AV-tekniker
Mik Manley Andersson
Bygger
Christian Brock