EFTERÅRSferie
PÅ BYENS BØRNETEATER

Vi inviterer indenfor til efterårsferie på byens børneteater d. 10.–18. oktober med to stærke forestillinger til jer og jeres børn.

Oplev en nyfortolkning af Tommelise for de 5–12-årige med det fabelagtige Teater Patrasket, eller tag din 0–2-årige med til Hyper Coral – en magisk danseforestilling skabt af dansekompagniet MYKA.

Hæng ud i foyeren før og efter forestillingerne. Udklædningstøjet er parat, flødeskummet til din kakao ligger på køl, og tegnevæggen er klar på noget mere tusch. Vi glæder os til en fortryllet efterårsferie sammen med jer!

Se, hvad du har i vente herunder, og grib din billet allerede nu.

Billetter fra 50 kr.

 
 

TOMMELISE

En barsk, rørende og morsom fortælling, hvor poetisk renhed og skønhed kappes med gotisk uhygge og plump jordisk middelmådighed - helt i H.C. Andersens ånd.

TOMMELISE er på en rejse i et univers, hvor alt ses i tommehøjde. Et univers fyldt med rasende elementer, kæmpestore planter og de særeste skabninger.

Hvordan skal TOMMELISE finde sin egen vej i en verden, hvor alle vil bestemme over hende?

FRA 5 - 12 år
VARIGHED 50 minutter
SCENE Centrum, Filosofgangen 19
AF Teater Patrasket & Nørregaards Teater

Spiller 10. + 11. + 12. + 13. oktober

 

HYPER CORAL

Dyk ned i den farverige verden af koraller og oplev deres skrøbelige skønhed. Gennem dans, lys, lyd og interaktive elementer skabes et sanseligt univers, der bringer koralrevenes fascinerende liv til live.

Oplev HYPER CORAL – en magisk danseforestilling og installation designet specielt til babyer fra 0-2 år og deres voksne.

Forestillingen udforsker temaer som symbiose og sårbarhed og inviterer til refleksion over, hvordan vi passer på naturen.

FRA 0 - 2 år
VARIGHED 45 minutter
SCENE Centrum, Filosofgangen 19
AF MYKA, Dansehallerne, Bora Bora & Betty Nansen Teatret


Spiller 15. + 16. +. 17. + 18. OKT

Vi ses på byens børneteater  - stærke sager!